Lidt om mig

Jeg er 69 år, og har malet hele livet, - dog mere eller mindre intensivt. Som meget ung gik jeg 2 år på Det Jydske KunstAkademi i Mejlgade i Århus. Det var inspirerende år og har nok lagt grundstenene for hvordan jeg senere hen har arbejdet med tegning og maleri. I løbet af årene har jeg været på en del kurser og højskoleophold, - og ikke mindst en malerejse til Italien med Pia Fonnesbech som lærer. Det var inspirerende og en tur som nok for alvor fik mig igang igen. Lige nu er jeg så heldig at kunne gå fast på Arbejdernes Kunstforenings malerskole, hvor der er samvær med andre, og løbende dialog om billederne med hinanden og med vores lærer på skolen, Claus Handgaard.

Jeg har deltaget i flere år på Gammelgårds Sommerudstilling og blev i 2006 kåret som årets kunstner.

Tidligere har jeg udstillet enkelte steder da jeg boede i VestJylland, - forskellige steder som bank mm.

Derudover er jeg nu medlem af et kunstnernetværk i Ballerup - ArtToYou, hvor vi arbejder for kontakt mellem kunstnere og lokalsamfund via udstillinger og salg af kunstværk.



Jeg maler kun med akryl og akvarel, - oliemaleri fandt jeg tidligt ud af ikke kunne forenes med min astma

Jeg maler figurativt og naturalistisk, og leder lidt efter mit 'eget' udtryk, så det at male bliver ved med at være en rejse i at undersøge, prøve sig frem og være modig.

Min primære ambition er ikke at sælge mine billeder men meget gerne at vise dem frem. Jeg synes også at det vil være dejligt hvis andre kan få glæde af dem, så derfor er nogle til salg. Så står der en pris på dem  😀